Mange kommuner er begyndt at gå fra traditionelle “Trafikplaner” til udarbejdelsen af “Mobilitetsplaner”. Men hvad er egentlig forskellen og hvorfor giver det i høj grad mening af fokusere på bedre mobilitet fremfor traditionel optimering af trafikken?

Ordet “mobilitet” stammer fra Latin og betyder “bevægelighed”. Dette kan tolkes på mange måder, men set i sammenhæng med trafikplanlægning betyder mobilitet i modsætning til trafik at der fokuseres på transport af mennesker og ikke køretøjer.

Byens vækst skaber mange nye og spændende muligheder for både os aarhusianere, vores gæster og vores erhvervsliv. Men når flere mennesker bor, arbejder og bevæger sig rundt på Midtbyens begrænsede arealer, er det vigtigt, at vi tager et ansvar og prioriterer de løsninger, der udnytter den tilgængelige plads bedst muligt. Vi skal skabe en by, der er dejlig at bo og færdes i for alle – unge, gamle, børn og voksne. Det gør vi ved at finde balancen mellem en god tilgængelighed for biltrafik og en grøn by, hvor det er trygt at færdes som cyklist og fodgænger. Der skal være plads til alle, men vi skal især understøtte de transportformer, der gør det lettest for flest at komme rundt i byen, og som gavner byens liv og miljø.

At gå fra ’lige fremkommelighed for alle trafikformer’ til ’bedre mobilitet’. Det medfører at kapacitetsudnyttelsen på det offentlige vejnet ændres og optimeres, så de mindst pladskrævende transportformer (gang, cykel og kollektiv transport) prioriteres højest – også ved tildeling af vejarealer. Hvor trafikken hidtil har været målt i antal af køretøjer, så måles mobilitet i antal personer, som transporteres. På en række af de overordnede veje transporteres lige så mange – eller flere – personer med cykel og bus som i bil, mens arealfordelingen til de enkelte transportformer ikke afspejler denne fordeling. Og i Indre By og store dele af brokvarterne er gang, cykel og bus de primære transportformer. Det skal de også være fremover, da de udnytter den tilgængelige plads mere effektivt og derfor skal et hovegreb i det fremadrettede arbejde være at tildele mere plads i det offentlige rum til de miljøvenlige og mindre pladskrævende transportformer og samlet set skabe bedre mobilitet.

Herved kan Københavns Kommune sikre en balance mellem målet om øget mobilitet med målet om CO2-neutralitet i 2025 og en række andre målsætninger som vækst, miljø, byliv og sundhed.